Vi lever i en verden, der er mere travl end nogensinde. Ikke nok med at travlheden gør det svært for os at falde til ro, så resulterer vores travle hverdag også i, at søvnen bliver nedprioriteret. Det er en uheldig tendens.
Flere undersøgelser viser, at søvn har afgørende indflydelse på vores velvære, både i krop og hjerne. Søvnmangel gør os ikke bare mere irritable, uproduktive og langsomme, men har også fysiske konsekvenser for os. Derfor er der gode grunde til at tage sin søvn alvorligt – og hellere før end senere.
Det er netop formålet med denne side. Vi vil gerne sætte fokus på vigtigheden af god søvn og stoppe den bevidste nedprioritering af søvn, som hersker blandt os.
Bedre Søvn er et projekt, der ikke bare skal gøre dig klogere på den gode søvns effekt, men også hjælpe dig med at opnå den. God søvn er kort sagt ikke et valg, men en nødvendighed, hvis du vil leve et langt og sundt liv. Derfor bør du prioritere din søvn, hvis du vil sikre din livskvalitet, og her på siden vil vi hjælpe dig med at gøre den gode søvn til en fast del af din hverdag.