Fordi alle fortjener at sove godt!
Kan du heller ikke huske, hvornår du sidst sov 8 sammenhængende timer? Føler du dig sjældent udhvilet, og ligger du alt for ofte søvnløs i soveværelset?
Så er du ikke alene. Søvnmangel og dårlig søvn bliver et større og større problem for rigtig mange mennesker. Men det vil vi gerne lave om på.
Her på siden deler vi viden om søvn og laver test af produkter der kan forbedre din søvn, som eksempelvis sovemasker, snorkeskinner og bideskinner.
Vi lever i en verden, der er mere travl end nogensinde. Ikke nok med at travlheden gør det svært for os at falde til ro, så resulterer vores travle hverdag også i, at søvnen bliver nedprioriteret. Det er en uheldig tendens.
Flere undersøgelser viser, at søvn har afgørende indflydelse på vores velvære, både i krop og hjerne. Søvnmangel gør os ikke bare mere irritable, uproduktive og langsomme, men har også fysiske konsekvenser for os. Derfor er der gode grunde til at tage sin søvn alvorligt – og hellere før end senere.
Det er netop formålet med denne side. Vi vil gerne sætte fokus på vigtigheden af god søvn og stoppe den bevidste nedprioritering af søvn, som hersker blandt os.
Bedre Søvn er et projekt, der ikke bare skal gøre dig klogere på den gode søvns effekt, men også hjælpe dig med at opnå den. God søvn er kort sagt ikke et valg, men en nødvendighed, hvis du vil leve et langt og sundt liv. Derfor bør du prioritere din søvn, hvis du vil sikre din livskvalitet, og her på siden vil vi hjælpe dig med at gøre den gode søvn til en fast del af din hverdag.
Du prioriterer din sundhed – hvorfor ikke din søvn?
Idéen om den sunde livsstil har i de senere år vundet indpas hos rigtig mange mennesker. Den øgede opmærksomhed på kost og træning kan ses som et udtryk for, at vi tager ansvar for vores krop og vores liv. Det er positivt, men søvnen er et vigtigt aspekt af den menneskelige sundhed, som er blevet groft overset.
En god nats søvn er mindst lige så vigtig for din sundhed (hvis ikke mere), som hvad du putter i munden, eller hvor mange gange du lufter løbeskoene. Når vi sover, har kroppen nemlig tid til at reparere væv og vedligeholde vigtige biologiske systemer såsom hormonbalance og metabolisme. Desuden får hjernen tid til at bearbejde, sortere og lagre sanseindtryk og informationer.
Disse processer er afgørende for vores velbefindende, og kontinuerlig søvnmangel har derfor mange negative konsekvenser for vores krop, hjerne og sind. Forestillingen om, at vi godt kan klare os med mindre end 8 timers søvn, er kort sagt forkert. Træthed og gaben er nemlig det mindste af dine problemer efter en nat med lidt eller ingen søvn.
Hjælp, jeg kan ikke sove!
Men hvad gør man så, når man ligger vågen om natten – og har gjort det i flere timer?
For den søvnløse kan det måske virke direkte provokerende med al den snak om valg og prioritering af søvn. Det er nemlig langt fra altid, at det føles som om, man har et valg. Selvom man har fået styr på hverdagen og plads i skemaet, selvom man har valgt at prioritere sin søvn, så er det jo ikke altid, at man kan sove. Og hvad gør man så?
Du føler måske, at du har prøvet alt, men sagen er, at der er hjælp at hente. Her tænker jeg ikke på det åbenlyse råd om at undgå kaffe inden sengetid (faktisk helt op til 8 timer inden sengetid), men på andre, mindre kendte tiltag, som du kan læse om her på hjemmesiden.
Sov godt
Vi har nu forsøgt at tydeliggøre vigtigheden af god søvn og konsekvenserne af det modsatte. Det er ikke for at skræmme dig. Det er blot for at informere dig om realiteten, og fortælle dig, at du ikke behøver acceptere søvnmanglen og dens negative konsekvenser.
Vi håber, at vi her på Bedre Søvn kan hjælpe dig til en bedre søvn og en højere livskvalitet, så du kan sove godt om natten og realisere dit fulde potentiale om dagen. Gå på opdagelse på siden og glæd dig til den gode nats søvn. Den er nemlig ikke kun for de få – og vi vil gerne dele den med dig.