Sovemaske Test (2024) – Bedste sovemaske/sovebrille i test

En sovemaske er en simpel, men særdeles effektiv genvej til bedre søvn. Sovemasker eller ”sovebriller” (som du måske kender dem), blokerer nemlig lysindfaldet og giver dig mulighed for at opnå en dybere søvn og at blive i den længere.

Hvis du sover på lidt skæve tidspunkter, eller hvis du er træt af at vågne tidligt (særligt i sommerhalvåret), så er den helt uundværlig.

Men sovemasken er ikke kun til gavn i soveværelset, du kan også få glæde af den på flyrejsen, busturen eller togrejsen – kort sagt når du skal hvile og tidspunktet på døgnet, eller dine omgivelser ikke er med dig.

Derfor kan sovemasker være et værdigfuldt værktøj i din hverdag, og i denne test vil vi hjælpe dig med at finde den helt rette til dit behov og hvad du skal kigge efter, når du skal vælge en sovemaske.

De bedste sovemasker i testen

Sammenligning af sovemaskerne

Sovemaske100% MørklægningVores bedømmelsePris
Premiere 3.0✔️48/50  249 kr.
Bambuni Bambus43/50  179 kr.
HowToSleepBetter40/50  249 kr.
Tempur40/50  299 kr.
Rejsegear luksus 3D39/50  159 kr.
SleepBetter Comfort37/50  199 kr.
Rejsegear 3D29/50  129 kr.

Vores kriterier til vurdering af sovemaskerne

Vi har opsat nogle kriterier at vurdere sovermaskerne på, så det er nemmere for dig at sammenligne, og finde den bedste til netop dit behov. Vores kriterier lyder af følgende:

Mørklægning

Her kigger vi på hvor god sovemasken er til at lukke lys ude, nogle masker formår at skabe total mørklægning, selv midt på en højlys dag. Men de fleste vil lade en smule lys slippe igennem, særligt omkring næsen, som ofte er en udfordring for producenterne af sovemaskerne.

Komfort

Her kigges der på hvor komfortabel sovemasken er at have på, om den er komfortabel i længere tid, hvordan den sidder på hovedet og særligt omkring ansigtet og øjnene.

Som oftest vil du aldrig gå galt i byen med en sovemaske hvis du sover på ryggen, men ligger du på siden, kan det være du skal være opmærksom på om sovemasken er velegnet til det.

Materialer

Her kigger vi på kvaliteten af sovemasken og materialerne der er brugt, er det gode materialer? Virker det som noget der holder i længden? Hvad hvis man hiver og trækker lidt i den? Kan den holde til noget?

Justerbarhed

Kan sovemasken justeres i størrelsen? Hvad er mulighederne? Er den nem at justere?

Pris

Får du noget for pengene? Er den prisen værd?

Her er hvad du skal spørge dig selv, før du køber en sovemaske:

– Ønsker du fuld eller delvis mørklægning?
– Vil du gerne have at dine øjenlåg / øjenvipper er frie?
Hvor lang tid forventer du at beholde den?
– Skal den fylde meget lidt, og være nem af have med på rejsen?
– Skal den passe til små hoveder eller børn?

Visuelt overblik over sovemaskerne

Bedresoevn Testvinder - Bedst i Test
Nattelyst Premiere sovemaske 3.0
Premiere 3.0 – 249 kr.
100% mørklægning og 30 dages tilfredshedsgaranti.
Bambuni bambus sovemasker 1
Bambuni Bambus – 179 kr.
Kunne lige så godt være lavet af silke, samme gode følelse.
Sovemaske Test (2024) - Bedste sovemaske/sovebrille i test 1
HowToSleepBetter – 249 kr.
Blød velour og særligt populær blandt kvinder.
Tempur sovemaske 1
Tempur – 299 kr.
Virkelig komfortabel, 99% mørklægning.
Rejsegear 3D Luksus sovemaske 2
Rejsegear Luksus 3D – 159 kr.
Gode materialer og komfort, lukker næsten alt lys ude.
SleepBetter Comfort sovemaske 1
SleepBetter Comfort – 199 kr.
Gode materialer, let og nem at justere, oplagt til rejse.
Rejsegear 3D sovemaske 1
Rejsegear 3D – 129 kr.
Ekstremt let så man næsten ikke mærker den, men stroppen er ikke justerbar.

Test af maskerne: Vores fysiske test og vurdering af sovemaskerne

Nedenfor finder du resultaterne af vores fysiske test maskerne i testen. Vi har valgt at præsentere et bredt udvalg af produkter, så der er noget for alle – uanset om du er til fuld mørklægning, en luksuriøs silkefornemmelse, luft omkring øjnene, om den er til børn, eller du bare vil have den billigste model.

Læs hele testen nedenfor, og find den sovemaske, der passer bedst til dig eller en du holder af.

Nattelyst Premiere 3.0 – Testvinder og Bedst i Test

Bedresoevn Testvinder - Bedst i Test

Premiere 3.0 fra Nattelyst er den bedste af de sovemasker vi har haft i hænderne og testet – Uden tvivl. Og med 30 dages fuld tilfredshedsgaranti, vil vi mene det er et sikkert og risikofrit køb, for dig som overvejer en sovemaske.

Mørklægning – 10/10 ⭐

Som den eneste af sovemaskerne i testen, lukker den 100% af lyset ude, hvilket kan tilskrives den lille geniale flap omkring næsen, der formår at lukke helt til uden at være ubehagelig.

Næsen er altid en udfordring for sovemasker, da alles næser er forskellige, og det er svært at lave noget der spiller hos de fleste. Men her er det faktisk lykkedes at lave en løsning som bare fungerer!

Sovemasken er også testet ved højlys dag, hvor den stadig formåede at lukke 100% lys ude, grundet den gode kvalitet og omslutning ved næse og resten af ansigtet.

Komfort – 10/10 ⭐

Komforten er noget der tydeligt er lagt vægt på i udviklingen af denne sovemaske, materialerne er af god kvalitet, og virker bløde men samtidig robuste så de kan holde til noget.

Omkring øjnene er der brugt noget skum-materiale, lidt som man kender det fra memory-foam, som både er blødt men også tilpasser sig konturerne i dit ansigt og slutter godt til på en meget behagelig måde. Der er samtidig godt med luft omkring øjenlågene, så der ikke er noget der ligger tryk på øjnene.

Du har vel prøvet at få “bind for øjnene” før? Altså ikke et rigtigt bind for øjnene, men en af de der hjemmelavede bind for øjnene, af at viskestykke eller lignende stykke tekstil?

Ja, det er ret ubehageligt for nogle, hvis der kommer tryk på øjenlågene, det undgår du helt med disse, grundet det bløde skum-materiale der tilpasser sig konturerne i dit ansigt.

Sover du på siden vil denne sovemaske heller ikke skuffe, stroppen er tilpas flad så den ikke generer når du ligger på siden, og stroppen er tilpas designet så den ikke rykker sig alt for meget, når man rumsterer rundt i sengen.

Eneste minus (som skal siges at være meget lille!) er at skum-materialet fylder lidt ud fra ansigtet, og derfor kan gøre at selve sovemasken rykker sig lidt når man ligger sig til rette på siden, og ikke helt slutter til omkring næsen.

Men dette er blot en lille tilpasning af hvordan du ligger med hovedet / puden, så ligger du komfortabelt på siden og lukker 100% lys ude.

Materialer – 10/10 ⭐

Materialer er der ikke en finger at sætte, det virker til at være virkelig god kvalitet og samtidig meget komfortabelt – Du kan tro os når vi siger, at vi har trukket i denne, langt mere end vi turde med nogen af de andre.

Der virker også til at være tænkt meget over syninger og kanter på denne sovemaske, der er ingen skarpe kanter eller syninger der kan genere eller kradse.

Vi forventer at en maske af denne kvalitet vil kunne holde mange år frem, alene baseret på materialerne og kvaliteten i hvordan den er lavet.

Justerbarhed – 9/10 ⭐

Gode muligheder for at justere stroppen, så den passer til de fleste hovedstørrelser. Med en elastisk strop samt justerbar velcro, er det en af de mest justerbare og samtidig den nemmeste at justere til perfektion.

Dog kunne der godt være et større spænd i justerbarheden, for at tilgodese flere hovedstørrelser, men vi mener at denne ville kunne dække langt de fleste – 98% eller mere.

Men skulle du være en af de uheldige 2%, eller synes du bare ikke den passer dig, så har Nattelyst 30 dages fuld tilfredshedsgaranti, så du uden risiko kan se om denne sovemaske er noget for dig.

Pris – 9/10 ⭐

Selvom det er en af de dyreste i testen, så får man virkelig værdi for pengene med en sovemaske af god kvalitet hvis man har budgettet til det.

Samlet bedømmelse – 48/50 ⭐

Tæt på den perfekte sovemaske, eneste reelle minus er prisen som er i den lidt høje ende. Men med den kvalitet som denne maske bringer for dagen, så vil vi mene den er det ekstra værd, da du får en kvalitets-sovemaske der kan holde langt ud i fremtiden.

Desuden tilbyder Nattelyst også 30 dages tilfredshedsgaranti, så er du i tvivl om den er de ekstra penge værd, så står det dig frit for at benytte dig af deres garanti. Vi er dog ret sikre på at når du først har fået sovemasken i hændende og mærker kvaliteten, så ønsker du ikke at sende den tilbage.

Pris: 249 kr.

Køb den hvis:

  • Du leder efter den bedste sovemaske på markedet, som kan lukke alt lys ude.
  • Du ønsker maksimal komfort, hvor kun den bedste kvalitet er godt nok.
  • Du ønsker en sovemaske du kan bruge i mange år frem.

Bambuni Bambus – Følelsen af silke

Bambuni har med denne sovemaske af bambus, formået at lave en sovemaske som føltes så tæt på silke som overhovedet muligt, uden at det rent faktisk er silke. Så er du til den bløde fornemmelse af silke, så er denne maske absolut en du skal overveje.

Mørklægning – 9/10 ⭐

Masken lukker omkring 95% lys ude.

Komfort – 8/10 ⭐

Selvom det bløde materialer af bambus trækker op i komfort, så vil trykket på øjnene grundet det tynde materiale, være en udfordring for nogle. Masken er dog meget let og fylder ganske lidt, hvorfor den er særdeles god til folk der sover på siden.

Elastikken er god, ingen skarpe kanter og så går den ikke ind over ørerne som nogle af de andre sovemasker, hvilket kan være en stor fordel hvis du godt kan lide at have ørene fri,

Materialer – 9/10 ⭐

Meget lækkert og blødt bambus materiale, så tæt på silke du kan komme, uden at det rent faktisk er silke. Rigtig god kvalitet af 100% økologisk bambus, med god kvalitet i forhold til syninger og generel finish på produktet.

Justerbarhed – 8/10 ⭐

Sovemasken kan desværre ikke justeres men leveres med en elastisk strop som kan dække de fleste hovedstørrelser.

Pris – 9/10 ⭐

Masken har en meget fornuftig pris med sine kun 179 kroner – Specielt hvis man går efter “silkefølelsen”, hvor sovemasker af silke typisk koster fra 300 kroner og op.

Samlet bedømmelse – 43/50 ⭐

Hvis du er til følelsen af silke og/eller er typen der sover meget på siden, så er denne sovemaske bestemt værd at overveje! Den gode kvalitet og tynde maske, giver en let maske der ikke føles voldsom at have på.

Pris: 179 kr.

Køb den hvis:

  • Du ønsker en virkelig blød fornemmelse og et lækkert materiale.
  • Du sover meget på siden, hvor en tynd sovemaske er en stor fordel.

HowToSleepBetter – Blød velour og særligt populær hos kvinder

Denne sovemaske er populær hos kvinderne, da den både ser godt ud at sove med (se billeder længere nede), men samtidig er meget behagelig og ikke alt for “kluntet” og funktionelt fokuseret som nogle af de andre.

Mørklægning – 9/10 ⭐

Masken lukker omkring 95% lys ude.

Komfort – 9/10 ⭐

Denne sovemaske er blød og har ikke “kopper” som nogle af de andre i testen, men formår næsten at holde øjenlågene helt fri for tryk, da sovemasken er stor nok til at fordele “trykket” fra den elastiske strop, på kindben og øjenbryn/pande regionen. Den har derfor kun et meget let tryk mod øjenlågene, som her faktisk føltes lettere behageligt og beroligende.

Det eneste der trækker ned er at kanten på stroppen kan være lidt “skarp” hvis den har kontakt med ørene, men når først man har masken på og stroppen sidder som den skal, så er den ganske behagelig at have på, særligt når man ligger på siden.

Materialer – 9/10 ⭐

Den bløde velour er virkelig lækker og giver en god fornemmelse mod huden, sovemasken virker til at være af god kvalitet, hvor der også er tænkt på små detaljer, vi ville dog ønske at stroppen var lidt bedre, eller havde en lidt blødere “kant”.

Justerbarhed – 8/10 ⭐

Sovemasken kan ikke justeres men har en elastisk strop, dette er dog ikke et så stort problem som ved nogle af de andre masker, da trykket fordeles på ansigtet og trykket mod øjenlågene derfor er ubetydeligt eller endda en smule behageligt.

Pris – 5/10 ⭐

Masken ligger lidt i den dyre ende sammenlignet med de andre fra testen, men er til gengæld produceret i Danmark, hvilket også ses i kvaliteten af materialerne.

Samlet bedømmelse – 40/50 ⭐

Er du til en lidt pænere sovemaske som samtidig er ganske behagelig at have på, så er denne måske noget for dig. Særligt kvinder er glade for denne sovemaske, med dens bløde velour og lidt mere “trendy” udseende.

Pris: 249 kr.

HowToSleepBetter sovemaske
HowToSleepBetter sovemaske

Køb den hvis:

  • Du vil have en trendy sovemaske, hvor udseende er lidt vigtigere.
  • Du gerne vil have en maske med en blød fornemmelse.

Tempur – Kvalitet og virkelig behagelig, men dyr

Sovemasken til den kræsne, hvor kun den bedste kvalitet er godt nok! Produceret i virkelig lækkert og behageligt materiale, med god pasform. Er du til TEMPUR® Materiale, så skal du ikke tøve med at købe denne.

Mørklægning – 9/10 ⭐

Masken lukker omkring 99% lys ude, men kræver man får placeret den rigtigt, hvilket er en del anderledes end da fleste andre sovemasker her i testen, men med lidt tilvænning, så får man styr på det.

Komfort – 9/10 ⭐

Masken er lavet med TEMPUR® Materiale, hvilket er helt enormt trykaflastende, og tydeligt kan mærkes når det bruges i det følsomme ansigtsområde, komforten på selve masken er 10/10 og er den sovemaske der er mest komfortabel mod selve ansigtet.

Stroppen er dog den der trækker ned så vi “kun” ender på 9 i komfort, da den har en “skarp” kant og føles mest af alt som en “hurtig” løsning, på et ellers yderst veludført produkt, hvorfor vi håber Tempur til en fremtidig version af produktet, vil overveje at opgradere stroppen.

Stroppen går ind over ørene hvilket for nogle kan være træls, men vi oplevede det som lettere beroligende, da det også dæmpede lyden en smule.

Materialer – 8/10 ⭐

TEMPUR® Materialet går man ikke galt i byen med, det er virkelig behageligt og det virker til at produktet har en meget høj kvalitet, dog trækker stoppen lidt ned, da den føles lidt som en hurtig lappeløsning på et ellers godt produkt.

Justerbarhed – 9/10 ⭐

Sovemasken har en justerbar strop og kan tilpasses alle hovedstørrelser, dog vil vi ikke anbefale masken til de helt små børn, kopperne nok ikke vil passe til de helt små hoveder.

Pris – 5/10 ⭐

Masken ligger i den helt dyre ende sammenlignet med de andre i testen, men er man tilhænger af TEMPUR® teknologien, så er den absolut pengene værd.

Samlet bedømmelse – 40/50 ⭐

Sovemasken er til dig der måske allerede har en Tempur seng, madras eller pude, og bare skal have hele sættet. Det bløde TEMPUR®materiale er virkelig behageligt, også ved længere brug.

Pris: 299 kr.

Køb den hvis:

  • Du ønsker maksimal komfort, og kun de bedste materialer er gode nok.

Rejsegear luksus 3D – Kvalitet og komfort til fornuftige penge

Denne luksus 3D-sovemaske nærmeste konkurrent til SleepBetter Comfort Plus, de ligner lidt hinanden med deres bløde skum-materiale, og umiddelbare komfort. Men man kan godt mærke at det ikke er helt samme niveau.

Mørklægning – 9/10 ⭐

Sovemasken lukker 95% lys ude, hvis man får den til at sidde helt rigtigt. Måske hvis man er heldig med sin næseform, kan man opnå 100% mørklægning? Det lykkedes i hvert fald ikke at opnå 100% mørklægning da vi testede den.

Komfort – 7/10 ⭐

Komforten er ganske god, det bløde skum-materiale gør sit job og tilslutter godt omkring ansigtet, der er dog enkelte trykpunkter, som man ikke oplever ved Comfort Plus sovemasken.

Stroppen trækker lidt ned, da kanterne kan genere omkring øret, så skal man bruge denne i længere tid, så anbefales det er placere stroppen rundt om hovedet så den ikke rører ved ørene.

Materialer – 6/10 ⭐

Sovemasken virker til at være af god kvalitet, blødt skum-materiale med nogle memory-foam lignende kvaliteter, gode syninger og virker til at kunne holde i længden.

Den mangler dog den sidste finish, kanterne omkring selve maske-delen er eksempelvis ikke rundet af som vi ser i Comfort Plus sovemasken, og stroppen er ikke helt så komfortabel som Comfort Plus.

Justerbarhed – 8/10 ⭐

Den har en elastisk strop som kan justeres med den velkendte bøjle vi kender fra så mange andre produkter med elastik, det virker og kan justeres til de fleste hovedstørrelser.

Pris – 9/10 ⭐

Med denne sovemaske får du rigtig meget for pengene!

Samlet bedømmelse – 39/50 ⭐

God sovemaske til prisen, ikke helt samme niveau som den bedste i testen, men her får man måske 80% af kvaliteten, og betaler kun cirka 60% af prisen.

Har du ikke 269 kr. du kan bruge på en sovemaske, så er det klart vores anbefaling at du går efter denne.

Pris: 159 kr.

Køb den hvis:

  • Du lægger vægt på komfort.
  • Du vil have en sovemaske i høj kvalitet, men stadig have værdi for pengene.
  • Du vil have en maske, der er næsten lukker alt lys ude.

SleepBetter Comfort – Perfekt til den rejsende og børn

Comfort Sovemasken fra SleepBetter er en god kandidat som sovemasken til den rejsende, til børn, eller folk med mindre hoveder.

Materialerne er bløde, masken er let, og så fylder den næsten ikke noget når den er foldet sammen. Nem at have i lommen, håndbagagen eller andet.

Desuden følger der en smart lille bærepose med, til opbevaring af sovemasken når man er på farten. Den kan nemt haves i lommen eller sættes fast på rygsækken med den medfølgende karabinhage.

Mørklægning – 8/10 ⭐

Sovemasken lukker okay til, den har som storebroren også en flap til omkring næsten, men formår ikke helt at lukke lyset ude, her snakker vi om måske 80% mørklægning.

Komfort – 7/10 ⭐

Generelt er den let og i blødt materiale, en god kombi til en rejse-sovemaske der skal være nem at have med. Den mangler dog luften omkring øjnene, hvilket for nogen kan være en dealbreaker.

Det kan være en fordel ikke at have den type skum som de andre sovemasker i testen har, da den derfor kan bruges af både voksne, børn og personer med mindre hoveder, da man ikke har “kopper” i en bestemt størrelse.

Materialer – 8/10 ⭐

Materialerne virker til at være af god kvalitet, der kunne måske være gjort lidt mere ved stroppen, som ved storebror Comfort Plus. Men kan man godt mærke at der er lagt nogle kræfter I at det skal være god kvalitet, og noget der kan holde i længden.

Justerbarhed – 10/10 ⭐

Stroppen kan fint justeres til alle hovedstørrelser og den er nem at justere, graden af justerbarhed er stor, og kan derfor justeres helt ned til de mindste størrelser, hvorfor vi mener den kan passe til 100% af hovedstørrelserne.

Pris – 4/10 ⭐

Prisen er lidt i den dyre ende sammenlignet med de andre sovemasker i testen, men skal den bruges til rejser eller man blot vil have en let sovemaske, så er den et fornuftigt valg.

Samlet bedømmelse – 37/50 ⭐

Lidt til den dyre ende sammenlignet med nogle af de andre masker. Til gengæld er den let og nem at transportere, hvilket gør den oplagt til den rejsende. Og så kan den justeres helt ned til de mindste hovedstørrelser.

Pris: 199 kr.

Køb den hvis:

  • Du leder efter en let sovemaske som nemt kan tages med på rejsen.
  • Du skal bruge en sovemaske til børn.
  • Du ønsker god komfort og ikke har problemer med stof mod dine øjenlåg.

Rejsegear 3D – Let og luft omkring øjnene

Mørklægning – 7/10 ⭐

Denne sovemaske lukker måske 80% af lyset ude, ikke noget vildt imponerende, men kan gå hvis man bare ønsker lidt mørklægning.

Komfort – 5/10 ⭐

Denne er den mindst komfortable af de sovemasker vi har testet, den er lidt stiv i det og ikke ret blød, men til gengæld er der luft om øjnene. Masken er ret tynd, hvilket kan være en fordel hvis man sover på siden, eller vil have masken med i lommen eller håndbagagen på rejsen.

Materialer – 6/10 ⭐

Materialerne brugt i selve masken er okay, kanterne er lidt grove på selve masken, og den elastiske strop er ikke så blød og behagelig som nogle af de andre.

Justerbarhed – 3/10 ⭐

Justerbarheden på denne sovemasker er ikke eksisterende, hvorfor den kun har fået 3 stjerner. Stroppen kan strækkes da den er elastisk, men det er alt du har at gøre med.

Pris – 5/10 ⭐

Prisen er okay, men når du kan købe en af de andre for blot 30 kroner mere, så kan vi ikke anbefale denne sovemaske. Du få simpelthen langt mere værdi ved en af de andre.

Samlet bedømmelse – 29/50 ⭐

Sovemasken er tynd og nem at have med på rejsen, den giver luft om øjnene, men mangler justerbarhed og komforten fra bløde og behagelige materialer.

Pris: 129 kr.

  • Du leder efter en let sovemaske med luft om øjnene.
  • Du ønsker en let sovemaske der er nem at folde og transportere rundt.

En investering i bedre søvn

Mange døjer med søvnproblemer, sover let og vågner tidligt. At vi vågner for tidligt, kan bl.a. skyldes, at vores døgnrytme reguleres af sollys. Det kan give os problemer – særligt i sommerhalvåret, hvor der er mange lyse timer. Heldigvis behøver du ikke indrette din døgnrytme efter solen. Der er nemlig hjælp at hente i kraft af en sovemaske. Sovemasken kan holde lyset ude og dermed simulere, at det er nat. Når hjernen fornemmer komplet mørke, vil den producere hormonet melatonin, som får os til at falde i søvn. Derfor kan en sovemaske hjælpe os med at blive i søvnen, så vi kan sove lidt længere, eller hjælpe os med at falde i søvn, når vi tager en lur om dagen.

sovemaske test

Få en veludhvilet hverdag – også med natarbejde

Med en sovemaske kan du forlænge det tidsrum, hvor din krop tror, at den skal sove. Du vil opleve, at du får nemmere ved at falde i søvn, og at din søvn bliver dybere, så du kan vågne op frisk og veludhvilet.

Søvnløshed og urolig søvn behøver ikke være et vilkår, du accepterer. Med en sovemaske kan du selv gøre noget for at afhjælpe det. Masken er også særdeles nyttig, hvis du har natarbejde og skal sove om dagen. Her er gardiner ikke altid tilstrækkelige, fordi der kan trænge lys ind i værelset alligevel. Et par natbriller løser det problem for dig, så du kan sove, hvor end du ønsker det. Glem alt om mørklægningsgardiner. En sovemaske er både billigere og mere fleksibel.

Sov godt på rejsen

Du kan også benytte sovemasken, når du rejser. Rigtig mange vælger at købe en sovemaske til flyrejsen eller lignende, så de kan sove på turen. Det kan nemlig være svært at få hvilet ud, når man er undervejs.

Dels er det ikke lige så komfortabelt at sove i siddende stilling, dels er der mange flere lyde end i soveværelset, og dels er der mere lys. Lys og bevægelse kan nemt forstyrre øjnene og forsøget på at sove. En sovemaske kan derfor afhjælpe i hvert fald ét af de tre problemer på rejsen. Og med hensyn til lyd og komfort – så løses det nemt med en nakkepude og et par ørepropper. På den måde vil du ikke være lige så udmattet, når du ankommer til din destination.

sovemasker til rejser

Sovemasker til børn og voksne

Det er ikke kun voksne, der kan have gavn af sovemasker. Børn kan også have brug for hjælp til at falde i søvn, og derfor findes der selvfølgelig også sovemasker til dem. Her er der gode muligheder for at finde en model i den lidt sjovere og farverige udgave. Det kan være en rigtig god investering, så dit barn får nemmere ved at falde i søvn – hvilket du med garanti har fordel af. Det hjælper dig også på rejsen, hvor sovemasken sparer dig for de evindelige ”er vi der snart” fra trætte børn på bagsædet.

Sådan vælger du den rigtige sovemaske

Sovemasker findes i mange forskellige varianter, og ikke alle sovemasker passer til den samme person. Når du skal vælge sovemaske, er der derfor en række ting, du bør overveje. Det er vigtigt, at du føler, det er behageligt at have natbrillerne på. Ellers vil du blot være generet af dem, og så hjælper de jo ikke på din søvn. Tænk derfor over følgende ting:

Skal øjnene være frie?

Det er vigtigt at vide, om du bryder dig om følelsen af stof mod dine øjne. Ikke alle mennesker kan lide den fornemmelse, og nogle vælger derfor at købe en bestemt type sovemaske, hvor øjnene er fri. Typisk vil det dog ikke genere dig, hvis blot du køber en sovemaske af god kvalitet. Det kan især være en fordel at købe en model, der er lavet af et let materiale som fx silke, der er et meget populært valg.

Vælg behageligt stof, der passer til formålet

Først og fremmest er det vigtigt, at materialet føles behageligt mod din hud. Det er især vigtigt, at det ikke er for varmt og får dig til at svede. Du bør også være opmærksom, hvis du har nogle allergier for bestemte stoftyper. Det er dog ikke kun materialets komfort, der har betydning for din søvn.

Du bør også tage maskens transparens i betragtning – altså hvor tæt materialet er, og hvor god masken er til at holde lys ude. Nogle masker er ikke fremstillet med formålet at være 100 % mørklæggende. De lukker kun det værste lys ude, og du skal derfor overveje, hvad masken skal bruges til. Skal du bruge den i soveværelset, hvor der alligevel er dunkelt? Så kan du sagtens nøjes med en almindelig maske, der ikke er 100 % mørklæggende. Men befinder du dig i offentlig transport midt på dagen, er den måske ikke helt nok. 

Hvilken stilling sover du i?

Din sovestilling har også betydning for, hvilken maske der vil passe dig bedst. Dette har størst betydning, hvis du sover i en seng, hvor du kan rykke meget rundt og sove i mange forskellige stillinger i løbet af natten. Sover du typisk på siden, maven eller rykker du meget rundt? Så bør du vælge en maske i tyndt stof, så den ikke kan genere. Store eller tykke masker vil nemlig støde imod din pude, hvilket kan få sovemasken til at rykke sig og medføre, at du ligger dårligt. Ligger du primært på ryggen, er der typisk ikke de store problemer, og du kan derfor godt vælge en tykkere og mere tæt maske.

Din ansigtsform er unik

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du vælger en maske, der passer til din ansigtsform. Alle mennesker har forskellige ansigtsforme, og derfor er det ikke sikkert, at den maske, der passer din ven, også passer dig. Du bør derfor vælge varsomt, så du finder den maske, der sikrer din søvn allerbedst. Hvis du leder efter en maske, som kan benyttes af flere, er det en god idé at vælge én med justerbar strop.

Hvad koster en sovemaske?

Det kan ikke nævnes for mange gange, at en sovemaske er en god investering. Det er nemlig ufatteligt, hvor stor effekt så lille en investering kan have. Sovemasker findes i mange forskellige prisklasser, men typisk kan du finde en rigtig fin maske til mellem 50 – 300 kr.

Selvfølgelig er der en vis sammenhæng mellem kvalitet og pris, men det betyder ikke, at du skal finde den store pengepung frem for at få en god nats søvn. Sovemasker er generelt ikke særligt dyre, og i det udvalg, vi præsenterer i denne test, kan du få masker helt ned til 50 kr. Man kan næsten sige, at maskerne er så billige, at det ville være dumt ikke at give dem et forsøg.

Ekstra tilbehør til den dybe søvn

Vil du være sikker på, at du kan lukke hele verden ude og give dig hen til søvnen? Så kan du supplere dine natbriller med en nakkepude og et par ørepropper. Nakkepuden er nok mest relevant på rejser, men mange kan også have gavn af ørepropper til hverdag. Det gælder særligt, hvis deres partner snorker eller hvis de generelt er lydfølsomme. 

Ofte stillede spørgsmål om sovemasker

Hvilken sovemaske er bedst i test?

Da vi som mennesker er meget forskelige, så findes der ikke én sovemaske der er bedst til alle. Her i testen finder du en liste med 7 af de mest solgte sovemasker på markedet, så du bedre kan vurdere hvilken der er bedst til dig.

Hvad koster en sovemaske?

En sovemaske kan koste fra 39,- til 300,- kroner, alt efter hvilket mærke og kvalitet man vælger. Går du efter de billigste vil du få en sovemaske i kinesisk kvalitet, som ikke holder særlig længe, men klarer jobbet. Betaler du lidt mere, får du en sovemaske som er komfortabel og lukker alt lys ude, og samtidig en du kan bruge i mange år frem.

Hvor køber man sovemasker?

Sovemasker kan eksempelvis købes på apoteket, matas eller online. Ved at købe din sovemaske online, kan der være penge at spare og et langt større udvalg end du kan finde i en fysisk butik.

Hvad gør en sovemaske?

En sovemaske lukker lyset ude omkring øjnene, og kan hjælpe til at få en bedre søvn. Den kan bruges når det er lyst udenfor, eller du sidder i flyet eller bilen, på vej på ferie. En sovemaske kan derfor være en god genvej til større overskud i hverdagen eller på rejsen.

Hvad skal jeg overveje før jeg vælger en ny sovemaske?

Du skal overveje hvad du skal bruge sovemasken til, om det er til hjemme i soveværelset om natten, til korte powernaps midt på dagen, eller til fly- eller togturen. Ud fra det vælger du den sovemaske der passer bedst til dit behov.

Hvad synes du om indholdet?

Klik på stjernerne for at bedømme

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal bedømmelser:

Ingen bedømmelser endnu! Vær den første til at bedømme

Vi er kede af at du ikke synes om indholdet..

Vi vil meget gerne forbedre indholdet!

Fortæl os gerne hvordan vi kan gøre det bedre!

Del artiklen